utilfreds med din vægt?

Jeg oplever kvinder, yngre og yngre som er utilfredse med deres vægt, og som bruger uhensigtsmæssig meget energi på den kamp. Coaching kan hjælpe dig til at finde en god balance i livet og finde frem til den udgave af dig selv, som ikke kræver urealistiske og umulige idealer.

Har du besluttet, at du ikke er tilfreds med din vægt, og at du vil gøre noget ved det, så har du allerede taget første vigtige skridt. Hos Hellerup Coaching vil jeg både fokusere på, at du lægger en god plan, samt at du finder frem til, hvad der hidtil har stået i vejen for at opnå dit mål. 

For først når du får fjernet den hindring, kan du flytte dig – og slipper for at falde tilbage i samme mønster.

For mange er det rart at blive holdt lidt i hånden gennem processen. En at støtte sig til. En som opmuntrer og roser dig, så du kan holde fokus på dit mål.

Derfor vælger nogle også at coachingen skal bestå af få ”start-samtaler” efterfulgt af løbende møder enten over telefon eller chat. Vi kan sammen finde ud af hvilket forløb du vil få mest ud af.