Hvem er jeg?

 

Hellerup Coachings metode er baseret på ICI, International Association Of Coaching-Institute, der et internationalt respekteret coachsystem repræsenteret i 52 lande. Jeg er selv uddannet derfra og benytter de værktøjer og teorier, der er skabt i samarbejde med universiteter verden over.

Jeg er oprindelig uddannet cand.merc. og arbejdede i mange år i reklamebranchen på mediebureau. Derudover har jeg arbejdet med PR og som journalist, hvor jeg både har arbejdet freelance, som redaktionschef og som chefredaktør for Danmarks største forældremagasin. Jeg har på den måde genereret en bred erfaring inden for børn, unge, forældreskab, parforhold, sundhed, stress, ledelsesmæssige- og kollegiale udfordringer.

Derudover så har jeg i kraft af mit arbejde som telefon og chat-rådgiver i Psykiatrifonden erfaring inden for coaching og rådgivning i alle emner inden for psykiatrien.

Jeg har stiftet Hellerup Coaching, fordi jeg, i min karriere, har oplevet hvordan mange mennesker har brug for et lille skub for at komme videre i deres personlige udvikling. 

Mine klienter vil have en fordel af, at jeg selv har haft en del forskellige kriser tæt på mig igennem livet. Jeg har således erfaring med reaktioner på en lang række af de udfordringer man møder i livet lige fra død, alvorlig sygdom, skilsmisse, stress, barnløshed, fyring fra job og forventningerne til forældre, børn og unge i dag. 

Som ICI-coach er jeg trænet i en række forskellige spørgeteknikker, som har til formål at perspektivere vejene frem mod det mål, du har sat dig. 

Hos Hellerup Coaching har jeg forpligtet mig til at leve op til ICI’s og International Coaching Community ’s (ICC) høje standarter på området.